Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

Muligheder

På Skrænten er der mange muligheder for udfoldelse både inde og ude.

• Stor åben boldplads/bane
• Pionering på lejrpladsen (få rafter)
• Bålaktiviteter
• Kanosejlads på Skjern Å
• Cykelture
• Hike
• Svævebane kan opsættes (500 kr./uge)
• Svømmehal i Herning (25 km.) og Brande (15 km.)
• BaboonCity, Herning (25 km.) (stor legeland)

 

 

Pragtfuld sommerlejr i solskin

Allan Mogensen har været FDFer i Kibæk siden 1983, og i den tid har kredsens aldrig holdt sommerlejr på Skrænten. Nu er Allan blevet kredsleder, og i år skulle det være anderledes.

"Normalt bruger vi i FDF Kibæk kun Skrænten til vores årlige vinterlejr den første weekend i marts. Derfor kender vi mest Skrænten i sin vinterdragt. I år har vi været på sommerlejr herude, og sikke en lejr. Det var pragtfulde dage i fuld sol og spisning på terrassen", fortæller Allan Mogensen begejstret.

 

FDF Kibæk holdt sommerlejr med temaet "Sille og Sigurd", som alle børnene kender fra tumlingemøderne. Gennem løb og leg blev hele Skræntens området brugt. Selv "Pynten", som er en afsidiges beliggende teltplads, blev inddraget.

Derudover benyttede FDFerne naturligvis terrænet til at lave en svævende cykelbane over Skjern Å.

 "Vi nyder altid at benytte andre lejre til sommerlejren, og det vil vi også gøre næste år, men står det til mig, så er det ikke sidste gang vi har haft sommerlejr på Skrænten", siger kredslederen.